Om siden

Historien bag denne hjemmeside starter tilbage i 2009 da jeg købte min første spilleautomat, som var en Nevada i Maxi kabinet, en automat som jeg tydeligt kunne huske fra mine unge dage, og gensynet vækkede mange minder frem. Fra den dag var jeg solgt for spilleautomater, og der gik heller ikke lang tid før jeg havde købt mig endnu en, og i den forbindelse blev jeg bekendt med muligheden for at skifte spil på automaterne. 

Med tiden blev min interesse kun vækket mere, så jeg begynde at samle på disse spil, som i branchen hedder byggesæt, jeg har sammen med min bror været vidt omkring i jagten på byggesæt, vi besluttede at vi ville prøve at skaffe alle byggesæt fra Compu-Game fra Perioden 1985 til 2016 og for nogle år siden kunne jeg konstatere at jeg havde nået mit mål. 

Det havde grebet om sig da både DAE og Gamagica byggesæt også var kommet på samlingen, og  i alt blev det til 85 komplette byggesæt og 25 reproduktioner af gamle valsebånd til Compu-Game og DAE.

Efter alt dette står man pludselig med et vakuum efter man har været så fokuseret på at samle, så tankerne gik nu på - hvad skal jeg dog stille op med alle de her spil? Der blev ideen født med at jeg ville lave en virtuel dokumentation med video, lyd og hele spiloplevelsen, så man kunne give folk en mulighed for at få en tur gennem spilleautomaternes udvikling, samt at få en nostalgisk oplevelse.

Jeg har i dette forløb, med at fremskaffe alle videoer, måtte få hjælp fra andre ligestillede, som har hjulpet mig med, at låne sjældne eksemplarer som Olsen Banden - Stardust - Mac Ness - Orient 2 osv - spil som jeg ikke selv fik fat i.

Jeg har også altid gerne ville dele min erfaring samt have et seriøst forum for folk som gerne vil dele deres erfaring med automater og deres erfaring med de forskellige spil temaer, så det håber jeg at dette kan bidrage til, jeg kommer selv til at bidrage med med teknisk hjælp igennem videoerne. Håber i alle vil tage godt imod mit initiativ og jeg ønsker jer velkommen på siden.